Behandlingsmuligheder

Behandlingsmuligheder


Jeg er heilpraktiker –  praktiserende naturmediciner og har meget dyb grundlæggende viden om kroppens funktioner samt holistisk tilgang til, hvordan sygdom / symptomer opstår og kan behandles.

Jeg har lært, hvordan man som menneske kan stimulere sin fantastiske krop til at revitalisere igennem tilrettelagte processer. Det, som for dig, der har smerterne og ubehaget, kan forekomme uoverkommeligt, er jeg uddannet til at hjælpe med i dyb respekt for dig, som det unikke menneske, du er. Jeg hjælper dig med at finde den måde, hvorved du på hurtigste vis føler bedring og så du over en periode får løst mere og mere op for det, som koster så mange kræfter at leve med. Nogle lidelser tager længere tid at løse op for end andre, men der er "mellemstationer", som hjælper dig på vej. 

Jeg har en stor ”værktøjskasse, ” både med manuelle og biologiske behandlinger, der tager de værste gener samtidig med, at vi løbende finder frem til og behandler den eller de egentlige årsager til faktuelle lidelser.


Den grundige samtale og undersøgelse


For at kunne give dig den bedste behandling, er det vigtigt med en grundig samtale.

Samtalen forberedes ved, at du udfylder et spørgeskema forlods, som vi så arbejder videre med. Desuden vil du blive undersøgt fysisk og jeg vil efter vurdering anvende klinikkens analyseværktøjer. Behandlingen tilrettelægges specielt til  og sammen med dig.  Læs mere


Kosten lige netop til dig

Ikke to mennesker er ens, så derfor kan det sagtens ske, at det, som din familie spiser, måske ikke er det bedste for dig, og omvendt. MEN, der er nogle grundlæggende kostråd, som det altid er værd at følge, for at kroppen kan fungere optimalt, og ikke mindst, for at du er modtagelig for yderligere terapi. Vi tilpasser altid vores kostanbefalinger til den enkelte, på det sted, hvor vedkommende er i livet.

Homøopati

Et anerkendt virkemiddel, som har dybe rødder i den tyske og engelske naturmedicin. Alle heilprakitkere har en grundig uddannelse i både den klassiske og moderne homøopati. Læs mere


Laserterapi

Når vi behandler med lasertype kl. 3B, så foretager vi en non-invasiv stimulation af dine celler.

Behandlingen er virkelig behagelig og kan være med til at stimulere dit cellestofskifte, få dine muskler til at afspænde og er meget effektiv til smertelindring. 


Irisanalyse


Et effektivt værktøj, der sammen med dine egne oplysninger, hjælper med til at sikre, at vi får sat ind med behandling de rigtige steder. Læs mere

Urter og anden naturmedicin

Vi hedder ikke naturmedicinere for ingenting. Igennem hele vores uddannelse arbejder vi med urter, vitaminer og mineraler, som en grundlæggende indfaldsvinkel, sammen med kosten, til at genoprette en krop i ubalance.

Dorn-behandling

Punktmassageform, som er meget enkel og effektiv. Teknikken er udviklet af Dieter Dorn, i Sydtyskland i midten af '70 erne, og anvendes i dag af mange heilpraktikere i Tyskland.

Metoden fordrer et samarbejde imellem mig som terapuet og dig som klient, idet bevægelse er forudsætningen for, at trykbehandlingen virker. 

Cell Well Being


Et patenteret system, hvor vi ved hjælp af dine friske hårrødder analyserer dine celler, så vi kan danne os et overblik over evt. ophobninger af affaldsstoffer og mangel på næringsstoffer. Læs mere

Auricoloterapi

Øreakupunktur efter franskmanden Paul Nogiers banebrydende principper. PN udviklede et sikkert system til at behandle smerte og genoprette kroppens ubalancer ved hjælp af nåle, lys, frekvenser på bestemte punkter i øret, hvor organerne genspejles og har direkte kontakt.



Frekvensbehandling 

Menneskekroppen sender hele tiden små elektriske signaler rundt. Nogle gange bliver signalernes baner blokeret pga. sygdom eller tilskadekomst, og her er det, at den blide behandling med målrettede frekvenser er virkelig effektivt til at genoprette cellernes korrespondance, så de får mulighed for at genoprette skadede områder.