Irisanalyse

Irisanalyse



Et af de værktøjer, som jeg meget gerne tager i brug, som supplement til den vigtige samtale, er irisanalysen. Populært sagt, så afspejler dine organer og systemer sig i forskellige områder i dine øjne. Personligt bruger jeg analysen til at understøtte eller revurdere mine første tanker om dine symptomers oprindelse, ligesom jeg ofte kan se forbindelser imellem de primære og sekundære lidelser. Desuden giver irisanalysen en overordnet visning af din konstitutionsmæssige tilstand, som jeg også bruger i min udredning. Det er VIGTIGT at understrege, at jeg IKKE sidder og leder efter tegn på alvorlig sygdom, da det ikke er det, som dette værktøj er beregnet til, og det vil være alt for usikker måde, at forsøge at diagnosticere et menneske på.
Det er ikke ved hvert besøg, at vi laver en irisanalyse, men med jævne mellemrum i dit behandlingsforløb, vil jeg bede dig om at få lov at checke, om der er forandringer og selvfølgelig skal de helst være til det bedre.